En fortælling for børn og deres forældre.
Image may be NSFW.
Clik here to view.
Forfatter: Dorte Jordand
Forlag: Dark Lights
Sideantal: 28
Udgivet: august 2007
ISBN: 978-87-991064-7-9
Vi tænker selvfølgelig ikke på, at vores børn kan gå hen og dø før os. Tanken er i forvejen for hård at deale med, og hvorfor ikke forholde os til livet, nu det er her? Det mest naturlige er heldigvis også, at vi dør før vores børn – at vi når at se dem vokse op og få børn selv, inden vi himler.
Men der sker indimellem det ubærlige, at det modsatte gør sig gældende. At vi mister et barn. Døden kan komme via trafikulykker eller sygdomme – der har måske været kortvarige eller langvarige indlæggelser på hospitaler – komplikationer i forbindelse med operationer, vold med døden til følge osv.
Det er pinefuldt og meningsløst når børn dør. Fremtidsplaner man har som forældre, – fx dét, at se barnet vokse op, bliver knust. Et savn og en tomhed ved tanken om at gå videre med sit eget liv – uden dét barn, man bragte ind i denne verden er ubærlig.
Man veksler mellem savn, skyldfølelse, skam og vrede. Konstant blødende er man – også når man tror der ikke kan være mere menneske tilbage i én.
Og oven i alt dette kaos er der måske også mindre søskende til det døde barn man skal forholde sig til. De står parat med allemulige spørgsmål og tårer. Måske mener vi, at vi skåner vores børn, ved ikke at tale om den død, der tog deres bror eller søster. Måske kan vi ikke rumme, at skulle tackle den sorg, børnene bærer rundt på, fordi vi selv står midt i den.
Vi voksne kan læse svære og tykke bøger om kriseforløb o.l – men hvad gør vi med det afdøde barns søskende? Visse bøger kan ofte være en hjælpsom hånd i børnenes sorgbearbejdelse. Især hvis bøgerne ikke intellektualiserer, men i stedet er bygget op, som et slags eventyr.
Dorte Jordand har skrevet et lille hæfte for børn og deres voksne, der netop omhandler dét, at miste et lille familiemedlem. Det er skrevet ud af en autentisk oplevelse. Heftet udmærker sig til børn på omkring 4 – 10 år.
*
I forordet skriver forfatteren:
Denne bog er tænkt
som en højtlæsningsbog for børn,
især for de børn, der har oplevet at miste
en af deres søskende,
venner eller andre, de holdt af.
Bogen giver mulighed for
at få sat ord på alt det svære,
som sker i forbindelse med sygdom og død.
Bogen tager udgangspunkt
i en virkelig hændelse,
og hvordan min datter oplevede det,
da hendes bedste ven mistede sin lillesøster.
Fortællingen indledes med et digt om en mors sorg. Herefter entrer man en handling, hvor man følger det syge barns gang fra hospital til himmel.
De farvestrålende tegninger, som Pia Johansson står for er udmærkede i deres lidt naive fremtoning, når drops, slanger og sørgmodige ansigtsudtryk skal skildres uden at virke for farlige (på mindre børn).
Eventyret træder ind i heftet på dén side, hvor en engel bærer det afdøde barn til himmels. På allersidste side sidder hun, der måtte så hurtigt afsted, og omfavner den mest gule stjerne på himlen. Man kan sige, at Døden ikke bliver mere rå i heftet – end at børnene kan være med hele veje i fortællingen.
I heftet dukker spørgsmål op som disse:
– Hvorfor har den syge alle de slanger i næsen, hvorfor bliver hun alligevel ikke rask, hvorfor kan hun ikke spise almindelig mad mere, hvorfor får hun den igennem plastikslanger, hvorfor døde den syge og hvor er hun gået hen, hvad sker der inden hun skal begraves, hvad er en bedemand for én, ligner den døde et uhyggeligt skelet når hun kommer ned i kisten, hvordan bliver hun begravet, og så er der det dybe hul i jorden – må hun få legetøj med, fryser hun når hun ligger i jorden, er der engle – og hvem elsker hende i himlen?
*
Bogen bærer klart et spirituelt budskab. En agnostiker ville måske ikke kunne bruge engleflokke og sjæle i himlen til så meget – men måske noget midtimellem? En ateist ville ryste på hovedet og finde trøst et andet sted. Men har man mindre børn er heftet nu – efter min mening – en lille stjerne, der vil være god i sorgbearbejdningen, både for forældrene som fortæller historien og børnene, der sidder og lytter.
Heftet med sine 28 sider kan sagtens stå på praktiserende lægers hylder i venteværelser, eller bruges i forbindelse med krise- og sorghjælp på hospitaler – jeg tænker især på hospitalernes børneafdelinger. I børnehaver og skoleregi (de første små klasser), kan heftet også sagtens opbevares.
*
Men jeg kunne ha ønsket mig en liste bagerst i heftet over eventuelle steder, hvor man som sørgende familie kunne henvende sig. Jeg tænker her på forældregrupper, hvor man kunne møde andre familier i samme situation, som én selv.
En bogliste over litteratur om emnet ville også have været et fin idé.
*
Indtægter ved salg af bogen går ubeskåret til Ronald McDonald.
*
Læs mere om Dorte Jordand på Forlaget DarkLights
Anmeldt af Lonni Krause